Hverken mere eller mindre, men specielt det sidste synes at vinde indpas, langt ind i Kirkens egne rækker (red: Kirke forstået som organisatorisk term, da den sande Kirke aldrig ville reducerer Kristus, hvordan kan den, når Han er dens hoved?).

Har du hørt eller læst en prædiken, en andagt eller tilsvarende for nylig hvor fokus var Jesu menneskelige egenskaber?

Eller har du for nylig fået tudet ørene fulde af WWJD?

Eller er du stødt på en omtale af Jesus som et forbillede?

Eller er du blevet opfordret til at give din tro et udtryk, i form af gerninger?

Sandheden om Kristus er ikke fuldt til stede i disse, og derfor er disse falske når du møder dem alene, møder du en forkyndelse der ikke fokuserer på Kristus som frelseren, da møder du en reduceret Kristusforkyndelse og dermed en falsk forkyndelse, Kristus kom for at frelse det fortabte, ikke for at det fortabte skulle blive bedre til at gøre som Jesus gjorde, eller for at det fortabte skulle have en forbillede.

Jamen skal troen ikke bærer frugt? Jo så sandeligt skal den det, men som stokken i vingården lader vingårdsmanden om arbejdet, synes jeg du fortabte skal lade Kristus om at frelse dig, og lade Ham der har frelst dig fuldfører sin gerning så du ikke håner og besmitter hans offer med dine egne usle forsøg på forbedringer!

Jeg bliver ikke skræmt af ordene Mufassa eller sekularisering, Mufassa fordi der er tale om en fiktiv figur, og sekularisering fordi der er tale om en fiktiv problemstilling. Sekulariseringen er det direkte resultat af at færre og færre mennesker tror på Gud, ergo er der færre mennesker som øver indflydelse i samfundet og kulturen med udgangspunkt i en “kristen etik”. Derfor er medicinen mod sekularisering IKKE religiøs protektionisme, eller kirkeligt lobbyarbejde, men mission overfor den enkelte. Når Anders Fogh (red: aktuelt residerende socialdemokratiske statsminister), vil have religionen ud af det offentlige rum, er der ikke noget at være bange for, kristendommen skal ud af det offentlige rum og ind i hjertet!s

Kirkens største fare i disse år er den nivelleringens ånd der vil reducerer Skriftens beretninger om Guds vrede og Guds nåde og Hans Ånds virke til almindeligheder og munter magi. Så Emegrnet THIS!

“Davs, jeg er ENFP, eller hvis vi snakker Thomasanalysen, altså ikke tvivleren, men den anden Thomas, ja så er jeg en DI-profil. Rent åndeligt er jeg en tungetaler med supplement i håndspålæggelse og kaffebrygning.”

Tanken bag nådegavetesterteologien, er at Gud uddeler i rigt mål til mennesker af evner og talenter, og ved at fokuserer på ens naturgaver og forlænge dem ind i menigheden, kan de vokse og blive en nådegave.

Dette er noget ævl på godt dansk, nådegaver er Guds udrustning til sin menighed når den behøver disse, og Gud giver disse nådegaver til de mindste for at Hans storhed kan blive lovprist. Man glemmer ganske enkelt at Guds rige ikke er af denne verden, så hvis du i det verslige regimente er leder, skal du i menigheden sætte dig bagerst og tie stille. 

Nådegaver er gaver fra Gud givet af nåde på trods af os menneskers mangler evner og fejl.

Et eksempel på hvor latterlig debatten kan blive følger her:

Aktivistiske evolutionister anfører ofte at alle krige skyldes religion. Det er faktuelt en løgn, de fleste krige skyldes landområder, grovkornet betragtet er det faktisk også hvad Israel/palæstina-konflikten handler om, men sandheden er til salg når man vil angribe religionen.

Den anden vej rundt møder jeg ofte kristne hævde at det er kristendommen som er årsagen til moral og etik, og uden denne var verden gået af lave… For det første ER verden af lave, for det andet skal vi huske at grunden til mennesket overhovedet kan skelne en smule mellem godt og ondt er et resultat af syndefaldet, endvidere beskriver Paulus i sit brev til romerne i de første kapitler hvorledes også den gudløse i hjertet har en grundmoral, kapitel 2 vers 12-16.

Slutteligt et hurtigt spark i røven på den afart af kristenhed der mener Gud kunne have brugt evolutionen… Sådan en gang nonsens, lad mig løseligt citerer Poul Hoffmann on the subjekt. At dyr æder hinanden er et resultat af syndefaldet, altså en begivenhed der indtraf EFTER skabelsen.

Ergo sum: KÆFT!

“Det hedder i barnelærdommen, at den gamle Adam skal druknes i daglig anger og bod. Jeg har forsøgt det, men gjorde den erfaring, at han kan svømme, det asen.”

Denne erfaring delte Vilhelm med Luther, der om nogen var en ikke bare dygtig munk, nej han var efter eget udsagn den bedste, men begge disse gamle troshelte erfarede at gamle Adam ikke sådan lige lader sig drukne, det “nye liv” er ikke et liv hvor gamle Adam er sat ud af kraft eller reduceres, næh det nye liv er endnu uforløst, dette kunne mangen med fordel tage til eftertanke i en tid hvor man fokuserer mere på frugter, nådegaver og oplevelsesøkonomi end på det faktum at det nye menneske er i Kristus. Helliggørelsen er ikke menneskets forbedringsprojekt, tværtom er det en langsommelig dødsproces der munder endeligt ud i at mennesket dør, ikke bare i overfødt betydning, nej helt håndgribeligt når helliggørelsen sit mål den dag vi jordes, og forløses endeligt i opstandelsen. Åndens frugter, nådegaver og oplevelser er IKKE beviser på det sande troens liv, derimod er Kristus og din dåbsattest!